Om LPMathiasen – software til virksomheder

Portræt af Lars Peder Mathiasen

Jeg hjælper virksomheder og andre erhvervskunder – ikke private forbrugere.

LPMathiasen er en lille, uafhængig software- og teknologivirksomhed i Herning-området.

Virksomheden er bygget omkring en enkel idé:

Jeg vil løse konkrete problemer grundigt og bygge løsninger, virksomheder kan bruge i praksis.

Jeg har arbejdet med både programmering, automatik og tekniske systemer og interesserer mig især for software, integrationer, AI og nye måder at bygge små, effektive løsninger på.

LPMathiasen er ikke en klassisk vækstvirksomhed. Den er et professionelt teknologiværksted, hvor kundeprojekter og teknisk udvikling finansierer næste skridt.

Ikke klassisk konsulentarbejde

Jeg måler ikke LPMathiasen på fakturerbare timer eller vækst.

Jeg er pensionist og driver virksomheden, fordi jeg stadig holder af at bygge software, forstå systemer og løse konkrete problemer.

Det betyder også, at jeg kan være selektiv med opgaver og arbejde i et tempo, hvor kvalitet og interesse kommer før belægning.

Jeg tager kun projekter ind, når der er plads til at gøre dem ordentligt.

Indtjeningen bliver i høj grad brugt til at videreudvikle virksomheden gennem blandt andet servere, udviklingsudstyr, software, hosting og AI-værktøjer.

Teknologi

Jeg vælger teknologi efter opgaven frem for at forsøge at presse alle problemer ind i samme værktøj.

Mit arbejde ligger især inden for:

  • .NET og C#
  • webapps og PWA
  • API'er og systemintegration
  • databaser
  • automatisering
  • AI og lokale eller cloud-baserede AI-værktøjer
  • MCP-baserede integrationer
  • server- og backend-løsninger

For kunden er teknologien dog sjældent det vigtigste.

Målet er en løsning, der er forståelig, driftbar og passer til virksomhedens behov.

Fortæl mig om problemet